Robotter på kontoret

Når vi tænker på robotter, er det ofte de kendte industrirobotter, som de fleste har set enten ved besøg ude på virksomheder eller på film. Det er robotter, der med deres drejelige og bøjelige arme skruer, maler og samler, sådan at industriarbejderne fritages for ensidigt, belastende arbejdsfunktioner.

Men robotter har også fundet vej til kontormiljøerne. Eksempelvis Statens Administration bruger den såkaldte RPA-teknologi, når de skal have løst nutidens mange kontoropgaver. RPA står for Robotic Process Automation og er netop betegnelsen for, hvordan maskiner kan gå ind og overtage arbejdsopgaver, som er kendetegnet ved, at de er ensidige og gentagne.

Den type opgaver er der masser af på et kontor. Det kan være opgaver i forbindelse med kørsel af løn og regnskab, og der kører indtil nu 18 robotter på de statslige kontorer, der bistår med disse rutineprægede opgaver.

De første kontorrobotter blev taget i anvendelse i 2017, og ud over at fritage medarbejderne for rutineopgaver er de med til at frigøre tid hos de enkelte medarbejdere. Tanken er, at denne tid så kan bruges til kundeservice, retning af fejl og introduktion af mere krævende arbejdsopgaver, som robotterne endnu ikke kan klare.

About The Author

mts_blogging