Robotter i film

De fleste har nok set nogle af filmkunstens berømte robotter, og der er da også gennem tiden blevet skabt mange sjove, farlige og eller – intelligente robotter i en række af verdens mest berømte film. Generelt kan man sige, at filmenes robotter er tættere på de fantasier, vi har om robotter, end de er virkelige, og der er langt fra virkelighedens industrirobotter til de figurer, der befolker filmenes robotroller.

R2-D2

En af de mest berømte filmrobotter er nok R2-D2 fra Star Wars filmene. Robotten går også under navnet Artoo Detoo og er fjernt fra mange fantasier om en menneskelignende robot. Her har vi snarere at gøre med noget, der ligner en industristøvsuger, men som i mangt og meget alligevel agerer meget menneskeligt – robotten viser i hvert fald følelser. Det gør ham til både en god ven og en uhyggelig fjende, men generelt ser vi ham nok som en lille hyggelig fyr. R2-D2 er god til at bryde kodesprog og oversætte galaksernes fantastiske sprog – og så kan R2-D2 flyve på grund af sine raketter i benene.

Gearløs’ Lille Hjælper

Går vi over i et andet fantasiunivers, nemlig Walt Disneys Andeby, finder vi også her en robot. Det er opfinderens Georg Gearløs’ Lille Hjælper, der flyver omkring som en anden klokkefe og inspirerer Georg Gearløs til hans fantastiske konstruktioner. Vi er her i et tegnet univers, men for alle os, der er vokset op med Anders And og hans venner fra Andeby, er Lille Hjælper bestemt en ganske virkelig robot.

Hal

Fra Rumrejsen år 2001 finder vi robotten HAL 9000, og han er på en måde blevet prototypen på den skræk for, hvad den videre udvikling af kunstig intelligens kan føre til. Han er berømt for at sige” I know you and Frank were planning to disconnect me, and I’m afraid that is something I can not allow to happen”. HAL kan også styre rumfærgen, de flyver med og bliver på den måde prototypen på en meget menneskelig robot.

About The Author

mts_blogging