Robotter får endnu større betydning i 2021

Robotteknologien har undergået en enorm udvikling de seneste 50 år. Der er langt fra de første mekaniske robotter til vor tids elektronisk styrede robotter, der kan løse alverdens opgaver – og ofte gøre det langt mere præcist, end vi mennesker kan. Robotterne har lært meget de seneste årtier, og i 2021 vil deres betydning blive endnu større. Her er nogle eksempler på, hvor robotter kommer til at spille en endnu større rolle i 2021 og frem.

Vi vil allerede i 2021 se, hvordan kunstig intelligens gør robotterne endnu mere effektive. For eksempel vil de kunne varetage lagerfunktioner og andet, hvor der skal plukkes varer eller emner, og gøre det både hurtigere og med færre fejl, end mennesker kan. Der har netop været en stor diskussion om forholdene for arbejderne på nemlig.com’s lager, og måske bliver det sådan i fremtiden at det alene bliver robotter, som varetager disse manuelle arbejdsfunktioner. Kunstig intelligens har for mange en lidt skræmmende dimension, men det behøver ikke være sådan.

Vi vil også se, at robotter kommer til at spille en aktiv rolle, når det gælder om at mindske udslippet af drivhusgasser som CO2 til atmosfæren. Robotter kan arbejde med brug af mindre energi, end hvis mennesker skal udføre den samme arbejdsopgave ved hjælp af redskaber. Og en robot arbejder fuldstændig ens og fejlfrit fra gang til gang, så vi vil skulle reparere mindre og kan bedre undgå at lave fejl, så vi skal producere erstatningsvarer – alt samen nedbringer det vort ressourceforbrug ud vort udslip af CO2.

Robotter vil også gøre hele den industrielle produktion mere fleksibel. Vi behøver ikke at producere et utal af ens emner på en produktionslinje, men kan flekse mellem forskellige produkter, fordi robotten kan programmeres til lynhurtigt at omstille sig. Vi vil også se, at der kommer robotter i flere og flere industrier og ikke blot i teknisk tunge virksomheder som bilindustri og lignende.

About The Author

mts_blogging