I århundreder har mennesket været fascineret af tanken om at fremstille en menneskelignende maskine, som kunne indgå i vores hverdag og overtage en række af de funktioner, som vi synes er kedelige, ensformige eller fysisk krævende. Og sådan er tanken om en robot opstået, og ordet robot betyder rent faktisk tjener på tjekkisk. Her blev ordet første gang brugt om en sådan tjenestegørende maskine i 1921.
I dag er der robotter i brug i alle mulige sammenhænge, men de færreste de ligner mennesker – og hvis de gør, er det mest som en slags gimmick, fordi vi synes, at det kunne være sjovt at have en robot med arme og ben til at gøre ting for os. Langt de fleste robotter fungerer dog ude i industrien, hvor de har overtaget en række arbejdsfunktioner fra arbejdere, som tidligere blev nedslidte af at foretage de samme bevægelser dag ud og dag ind. Den slags er robotten ligeglad med, og derfor bruges robotter i dag i en lang række industrier.
Programmerbar maskine
Men hvad er en robot egentlig? Ja, man kan definere en robot som en maskine, der kan programmeres, og som adskiller sig fra en computer ved, at den fysisk kan foretage sig nogle ting. Den interagerer med sine omgivelser og kan udføre et hav af forskellige opgaver.
I dag kan man se mange eksempler på brug af robotter ude i de forskellige industrielle virksomheder. For eksempel i bagerier, hvor robotterne bruges til at tril
le boller og rundstykker, som de foretager med en enestående præcision og med produktion af mange stykker brød på én gang, eller i pakkelinjer, hvor de med stor præcision kan lægge det sammen i en æske gang efter gang. Bilindustrien anvender robotter i stor stil ligesom en række andre traditionelle industrier.
Robotterne tjener flere formål
For det første er de en arbejdsressource, som afløser menneskelig arbejdskraft. Det kan opfattes både positivt og negativt – positivt, fordi arbejdskraft sine steder er en mangelvare, og negativt, fordi robotterne i nogle virksomheder bruges som en billig erstatning af menneskelig arbejdskraft.
For det andet er robotten med til at hindre, at arbejderne bliver nedslidte og får ødelagt ryg og lemmer af ensidigt, gentaget arbejde. Den slags påvirker ikke robotten, og på den måde har brugen af robotter sparet mange mennesker for arbejdsskader.
For det tredje er robotterne med til at bevare arbejdspladser i de dyreste produktionslande som Skandinavien og Vesteuropa i det hele taget. Det kan godt være, at robotterne tager arbejde fra nogle grupper af arbejdere, men at funktionen stadig kan udføres på en fabrik i Vesteuropa betyder, at der til gengæld bevares arbejde for andre grupper af arbejdere og funktionærer.
I hvor høj grad, robotterne også vinder ind på andet end håndens arbejde, er endnu uklart, men robotter vil formentlig påvirke alle dele af samfundet inden for få år.
