Robotter er også for børn! Der findes et hav af forskelligt robotlegetøj, som kan holde børnene beskæftiget i mange timer – både når de eventuelt selv skal bygge det nye legetøj, og når de leger med robotten.
Der findes i dag mange typer legerobotter, og de findes i mange forskellige prislejer og med mange forskellige typer af funktioner.
Blandt robotterne til leg er den japanske Toio, som består af små robotter på hjul, som på en spilleplade sættes til at lege med hinanden. De kan programmeres til forskellige lege, og selv om det hele ser meget simpelt ud, gemmer der sig en hel del avanceret teknologi i de små japanske figurer. De kommunikerer med hinanden ved hjælp af infrarøde signaler, og de ved hele tiden, hvor de er på spillepladen. De er fyldt med sensorer, som gør, at de kan forholde sig til hinanden.
Soldrevet robot
Et andet eksempel på en legerobot er en robot, som børn fra otte år selv kan bygge og programmere. Denne robot samler begreberne leg og læring, som i vore dages pædagogiske tankegang har en stor plads i den måde, børns liv tilrettelægges på. Robotten samler børnene af materialerne i æsken, som i nogen grad er genbrugsmaterialer, og når de har prøvet at samle robotten, kan de selv ændre den til andre figurer. Denne legerobot er drevet af solpaneler og ikke batterier, så den bliver et anskuelseseksempel for børnene på, hvordan vi kan arbejde hen imod en mere miljøvenlig og ressourcebesparende verden. Afgørende ved legerobotter er, at børnene selv har indflydelse på, hvad de kan anvendes til, og de har de i dette tilfælde.