Er fremtidens lærer en robot?

Måske bliver eleverne i fremtiden i større stil mødt af robotter, når de skal lære tysk grammatik og regningetabeller. I hvert fald har robotterne allerede nu fundet vej til skolen, og de bruges især til træning af forskellig slags – fra matematik over grammatik til træning af elevernes sociale kompetencer, som der kan være udfordringer med i mange skolemiljøer.

Et eksempel er robotten Zeno, som er en lavstammet, menneskelignende robot, som kan programmeres til at gå ind i samtalesituationer med eleverne. Den funktion betyder blandt andet, at eleverne og pædagogerne kan træne, hvordan man fører en god og konstruktiv samtale uden at afbryde i utide, hvordan man lærer at holde fast på emner og temaer for samtalen og opfører sig ordentligt over for hinanden.

Børnene tager robotterne alvorligt, og måske viser dette, at det i dag er helt naturligt for børn at skifte mellem forskellige måder at opleve verden på. Noget, der også afspejler sig i de talrige film, hvor rigtige skuespillere mikses med animerede figurer – universer, der fungerer helt naturligt for børnene.

Flere hundrede robotter på skolerne

Allerede i dag er der solgt flere hundrede robotter til skoler over hele Danmark, og der er kun tegn på, at antallet vil stige i de kommende år. Robotterne bistår lærere og pædagoger i deres arbejde. Robotterne er på forhånd med med forskellige standard handle- og talemønstre, og derudover kan lærere og pædagoger så selv tilføje nye funktioner, talestrømme og andet, sådan at robotten bliver tilpasset den hverdag, der er på den konkrete skole.

For eksempel kan robotterne give udtryk for forskellige ansigtsmimikker, som børnene kan forholde sig til, og når lærerne bliver dygtigere til at programmere dem, kan de få dem til at reagerer på elevernes sætninger, svare tilbage ved at bruge elevernes navne etc. – alt sammen noget, der gør situationerne sammen med robotterne nærværende for eleverne.

Eleverne har generelt ikke svært ved at abstrahere fra, at de taler og samarbejder med en robot, men synes tværtimod, at det er sjov og interessant. De tager derfor imod læringen fra robotten på en god og anderledes måde, end de måske gør, hvis det “bare” er en lærer eller pædagog, der taler med dem.

Fra de voksnes side er der også stor interesse for, hvad man kan bruge robotterne til i skolen. Lærerne er klar over, at de skal lære at bruge robotterne og få dem programmeret, så de bliver varierede og empatiske i deres respons til eleverne – ellers ender robotterne bare med ikke at blive brugt, og en investering er tabt.

Selv om lærerne tager godt imod robotterne, er de opmærksomme på, at de aldrig kan erstatte det levende samspil, som der er mellem eleverne og de rigtige lærere. Men robotterne kan blive gode hjælperedskaber, som kan frigøre kræfter hos lærerne og gøre undervisningen mere nuanceret.

About The Author